En af forårets søndage bærer navnet Mariæ Bebudelsesdag. Det var den dag, Jomfru Maria fik at vide af ærkeenglen Gabriel, at hun skulle blive gravid og føde Guds søn. Det lokale kor Ensemble Corvinus har i den anledning sammensat et program bestående af musik med fokus på Jomfru Maria. Der er tale om smukke korklassikere fra renæssancen og indtil i dag af komponister som Hans Leo Hassler, P. E. Lange-Müller, Benjamin Britten, John Taverner og Anton Heiller. Her er både indadvendte og stille satser, og desuden brusende jubel og hyldest.
Ensemble Corvinus er et projektkor fra Slagelse med 18 medlemmer, som mødes i koncentrerede forløb op til koncerterne. Koret dirigeres af organist Torben Bech Schnedler.

HALSKOV KIRKE
Birkemosevej 20
4220 Korsør
tlf. 58 37 19 14
Kontakt 

NYHEDSBREV

Tilmeld dig og læs omkring vores aktiviteter og nyheder.
Tilmeld dig her
X
X