2. lørdag i maj er Lyseblå Lørdag, hvor der er fokus på prostatakræft, på samme måde som der er fokus på brystkræft på Lyserød Lørdag i oktober. I Korsør markeres Lyseblå Lørdag på Solens Plads, men allerede fredag aften indledes Lyseblå Lørdag i Halskov Kirke. Efter en kort andagt, hvor vi mindes dem, vi har mistet, fortæller Poul Tolstrup Christensen om organisationen for prostataramte, Proba. Til slut underholder sanger og musiker Hans Larsen med nogle af sine egne sange.