dEn moderne Kirke

Halskov Kirke

1 month ago

MED HØJSKOLESANGBOGEN SOM DEN RØDE TRÅD....
Sommeren er sat på stand by denne søndag morgen, hvor klokkerne ringer, og vores vikarpræst, Søren, kommer susende ind ad kirkedøren med en nystrøget hvid skjorte over armen.
Denne søndag har han valgt at skifte salmebogen ud med højskolesangbogen, og inde bagved er koret stadig i gang med de sidste skalaøvelser.
Charlotte kommer ud i våbenhuset, og de sidste ting i forbindelse med tekst og musik kommer på plads, mens Søren binder sin pibekrave, og høster et par festlige bemærkninger om at en del af de dydige husholdningselevers arbejde i gamle dage bestod i at kunne stive et forklæde og binde en pibekrave...
For man ved jo aldrig, om man skulle gå hen og blive gift med en præst, griner Adele Hansen, - tidligere menighedsrådsmedlem og i dag frivillig i vores 'Hygge og Horisont' fællesskab.
Der er en livlig summen efterhånden som folk kommer ind, sludrer med hinanden, og lige så stille rykker ind på kirkebænkene. Koret tager plads på første række, hvor vi også har placeret Margit, der har begået denne aftens reportage.
Charlotte har sat sig ved klaveret, og selv om det er gråt og småkoldt udenfor, emmer her af lys og varme, da vi alle stemmer i med 'En yndig og frydefuld sommertid' og slår kærlighedstemaet an. Sangen er skrevet af den jyske præst Carl Schütz, og handler om at skønheden forgår, mens fromheden og kærligheden består.
I sin prædiken samler Søren trådene sammen med afsæt i vores eget behov - ja, begær efter magt, anerkendelse og alt det, vi tolker som kærlighed, men som er ren kulisse.
At ægte kærlighed ikke er noget der er til salg, men en gave, og gennem denne søndag synger vi os via forskellige forfatteres fortolkninger af dette budskab.
Og selv om koret var i den ferie-reducerede udgave, nød både de og alle vi andre at synge med.
Også nadveren holdt vi fast i. Jesu Kristi legeme og blod er præcis hvad Søren talte om på prædikestolen.
Og denne søndag blev begrebet kirke-kaffe så bogstaveligt at vi sad sammen på bænkene, mens Marianne og Birthe trillede ind med friskbrygget mokka og hjemmebagte guldkornskager, som Marianne havde stået for.
At fællesskabet er en bedste ramme for næstekærlighed, bliver faktisk ret tydeligt en søndag som denne.
Tak fordi I kom <3 Nyd billederne 🙂 ... See MoreSee Less