Sommer-Åbningstider

Halskov Kirke

1 week ago

MED HØJSKOLESANGBOGEN SOM DEN RØDE TRÅD....
Sommeren er sat på stand by denne søndag morgen, hvor klokkerne ringer, og vores vikarpræst, Søren, kommer susende ind ad kirkedøren med en nystrøget hvid skjorte over armen.
Denne søndag har han valgt at skifte salmebogen ud med højskolesangbogen, og inde bagved er koret stadig i gang med de sidste skalaøvelser.
Charlotte kommer ud i våbenhuset, og de sidste ting i forbindelse med tekst og musik kommer på plads, mens Søren binder sin pibekrave, og høster et par festlige bemærkninger om at en del af de dydige husholdningselevers arbejde i gamle dage bestod i at kunne stive et forklæde og binde en pibekrave...
For man ved jo aldrig, om man skulle gå hen og blive gift med en præst, griner Adele Hansen, - tidligere menighedsrådsmedlem og i dag frivillig i vores 'Hygge og Horisont' fællesskab.
Der er en livlig summen efterhånden som folk kommer ind, sludrer med hinanden, og lige så stille rykker ind på kirkebænkene. Koret tager plads på første række, hvor vi også har placeret Margit, der har begået denne aftens reportage.
Charlotte har sat sig ved klaveret, og selv om det er gråt og småkoldt udenfor, emmer her af lys og varme, da vi alle stemmer i med 'En yndig og frydefuld sommertid' og slår kærlighedstemaet an. Sangen er skrevet af den jyske præst Carl Schütz, og handler om at skønheden forgår, mens fromheden og kærligheden består.
I sin prædiken samler Søren trådene sammen med afsæt i vores eget behov - ja, begær efter magt, anerkendelse og alt det, vi tolker som kærlighed, men som er ren kulisse.
At ægte kærlighed ikke er noget der er til salg, men en gave, og gennem denne søndag synger vi os via forskellige forfatteres fortolkninger af dette budskab.
Og selv om koret var i den ferie-reducerede udgave, nød både de og alle vi andre at synge med.
Også nadveren holdt vi fast i. Jesu Kristi legeme og blod er præcis hvad Søren talte om på prædikestolen.
Og denne søndag blev begrebet kirke-kaffe så bogstaveligt at vi sad sammen på bænkene, mens Marianne og Birthe trillede ind med friskbrygget mokka og hjemmebagte guldkornskager, som Marianne havde stået for.
At fællesskabet er en bedste ramme for næstekærlighed, bliver faktisk ret tydeligt en søndag som denne.
Tak fordi I kom <3 Nyd billederne 🙂 ... See MoreSee Less

Halskov Kirke

2 months ago

TAK FORDI I TRODSEDE SOMMERVARMEN
At flytte en allerede annonceret nytårskoncert, hvor det er godt at sidde inde i det varme kirkerum og nyde tonerne fra middelalderens keltiske højtid, til årets første højsommerdag, hvor haven, stranden og webergrillen lokker for første gang, er noget af en udfordring.
Men lidt før kl. 15 begyndte det lige så stille at myldre ind med mennesker i Birkemoseanlægget.
Her på en bænk sad Lars Kristensen og Helen Davies og nød udsigt til både naturen og vores kirke, inden de skulle ind og indvie os i en historisk musikalsk verden af både krig og kærlighed - fortolket af Lars på violin og Helen, der i den grad mestrer den særlige keltiske harpe.
Og her var IKKE tomt på bænkene.
Margit, som fremover vil skrive lidt i ny og næ om vores fællesskab her i Halskov Kirke, tog en snak med nogle af de der havde valgt musikken og kirken fremfor haven og havet.
Et par var kommet fra Slagelse, fordi de ikke ville gå glip af oplevelsen uanset hvad.
Lone, Margithe og Lili er veninder. De trodsede også solen og den blå himmel, for de var alle 3 enige om at de ikke ville gå glip af det de blev snydt for i vinter.
- Og så er jeg ret rolig ved tanken om at der nok skal komme flere sommerdage efter denne, griner Lone lidt lunt.
Her sludredes og hyggedes over bænkerækkerne, men det hele forstummede i samme øjeblik de to musikalske venner trådte ind i rummet, og vores organist, Charlotte trådte frem for at præsentere os for hinanden, og åbne koncerten med skotske orgelpibetoner.
Stemningen var sat !

Herefter tog Lars og Helen os med tilbage på den rejse, den keltiske middelaldermusik har taget siden middelalderen, og som førte os både til Sverige, og til den arabiske halvø, hvor den kendte 5-toneskala dominerer, og man derfor hurtigt føler sig bekendt med melodien.
Der er lidt ekstra mol i tonen her, og derfor er den både blevet brugt som krigsvåben og kærlighedserklæringer. Sidstnævnte vidste vi nok alle, men at tage en harpe med i krig, var vist nyt for enhver, da Helen diskede op med blodige anekdoter fra irsk krigshistorie.
Lars er fra Thy, og man kan godt høre på hans violin, at han bor lidt tættere på Sverige. Hans lyd bærer præg af de mange halve, og ofte lidt vredne toner. Det er ikke den type violinspil, amatører kaster sig ud i, og når hans violin smedes sammen med den sprøde harpe, opstår der ren magi.
At dømme efter alles ansigter og kropssprog, var der tale om rigtig god energi mellem musikere og publikum, og det gør altid godt at høre gode grin og glade klapsalver udenfor prædiketid 😀

At I alle sammen kom, og at mange gjorde det, fordi vi måtte aflyse, viser kun hvor godt vi har det sammen.
At vi så i fællesskab sluttede af med et godt glas ale på den solbeskinnede terrasse, var da kun helt passende til lejligheden.
Tak til Lars og Helen, og kæmpe tak til Jer.
Nyd Margits billedreportage, og tag godt imod hende 🙂
Hilsen
Alle os i kirken. ... See MoreSee Less