OBS! TILMELDING NEDENFOR!
Store sange og prægtig poesi
Oplev en koncert med sange af Leonard Cohen og et besøg i digterens univers med Karsten Holm & Cohen Trioen. Koncertfortællingen ”Cohen i kirken” tager fat på en række af Leonard Cohens største sange og sætter dem ind i en ramme af mesterens poesi og historie. Fra start til slut er Leonard Cohen manden bag alle ordene – både i sangene og i fortællingerne imellem sangene.
Nye fortolkninger
Musikalsk fokuserer ”Cohen i kirken” på at fortolke Cohens sange. Kvartetten, der består af akustiske og elektriske guitarer, bas, violin og masser af vokal, har skabt egne originale arrangementer og givet sangene nye farver og udtryk.
Bag ”Cohen i kirken”
Orkestret bag koncertfortællingen er:
Sanger og guitarist Karsten Holm
Bassist Bjørn ”Bønne” Petersen
Guitarist Martin Blom
Violinist Knud Erik ”Fuddi” Steengaard.
Fire særdeles rutinerede musikere med base i Aarhus-området og med årtiers baggrund i byens musikmiljø.
Efter de nye retningslinjer pr. 29.10.2020 skal I bære mundbind, når I ankommer til kirken indtil I har sat jer på kirkebænken, samt når I bevæger Jer i kirken.