Bach, barok og cello med Mattias Rodrick
Et sommerligt og intimt program, hvor den dygtige svenske cellist Mattias Rodrick spiller skøn barokmusik – nemlig J.S Bachs Suiter nr. 2 og nr. 3 for cello - og såmænd også et par af sine egne kompositioner. Desuden vil han fortælle om sit arbejde som musiker, og ikke mindst sit instrument, en ældre og nydelig William Forster-cello fra 1790, som så at sige har været en del af musikbranchen i mange år. Mattias Rodrick er solocellist på Folkoperan i Stockholm og optræder jævnligt som solist sammen med flere nordiske kor og som kammermusiker.