I det danske landskab III – Ensemble Corvinus
Koncerten I det danske landskab er den tredje i rækken af koncerter med koret Ensemble Corvinus - denne gang med fokus på vinterens sange. Teksterne handler om kulde og mørke men kredser også om det håb og den forløsning, som ligger gemt og fanget under sneen og i den frosne jord. Det bliver med musik fra starten af det 20. århundrede og frem til i dag - fra klassikere af Carl Nielsen, Thomas Laub, Thorvald Aagaard og Oluf Ring til nye sange af nulevende komponister, som Bo Gunge og Bo Holten. Koret er et projektkor fra Slagelse og dirigeres af kirkens organist Torben Bech Schnedler.