Bob Dylan sagde om Johnny Cash:
“Han var som nordstjernen – du kunne styre dit skib efter ham.”

Rick Rubin (producer) sagde:
“Hans storhed var ikke at han var en stor sanger og sangskriver – det var han – men elsker ham fordi han var et stort menneske, og hans menneskelighed skinnede igennem hans arbejde."

Engle og dæmoner blander sig med countrymusik og amerikansk musikhistorie, når sangeren Karsten Holm & band leverer “Cash i kirken”. En musikalsk fortælling om Johnny Cash og den evige kamp mellem det religiøse og tilværelsens skyggesider, der var en enorm drivkraft for ham som kunstner.

“Cash i kirken” handler om Johnny Cash og de indre kampe, han hele sit liv udkæmpede, og som udmøntede sig i de formidable sange og fortolkninger, han efterlod til denne verden. Karsten Holm fortæller om Cash’ tro, hans dæmoner, stofferne og alkoholen, hans kamp for at holde misbruget nede – den evige kamp mellem det gode og det onde.

Det er fortællingen om, hvordan Gud redder ham, da han beslutter at begå selvmord i en grotte. Cash ser lyset (Guds lys), da hans egen lommelygte dør ud. Det er fortællingen om hans forhold til kærligheden, sin elskede og familien – og til de udstødte og de fattige. Cash var forkynder på sin egen måde, og hans eftermæle er historien om en kunstner med hundrede procent autenticitet.

Karsten Holm – sang og guitar
Martin Blom – diverse guitarer og kor
Bjørn Bønne Petersen – kontrabas og kor
Knud Erik Fuddi Steengaard – violin

HALSKOV KIRKE
Birkemosevej 20
4220 Korsør
tlf. 58 37 19 14
Kontakt 

[custom-facebook-feed]

NYHEDSBREV

Tilmeld dig og læs omkring vores aktiviteter og nyheder.
Tilmeld dig her
X
X