Vi byder velkommen til alle de nye konfirmander fra Broskolens 7A og 7B, - først med en begyndergudstjeneste og derefter en snak om konfirmationen.
Fastelavnsgudstjeneste for hele familien. Bagefter er der tøndeslagning og fastelavnsboller og præmier til de bedst udklædte!
Halloween Gudstjeneste
Kom til Halloween i kirken! Det bliver en søndag med hygge, uhygge og udklædning, når vi holder Halloween-gudstjeneste for hele familien, - så frem med udklædningen! Bagefter er der boller, saftevand og kaffe og præmier til de bedste udklædninger.
Gud & Hotwings
Først går vi i kirken med hele familien (0-99 år) og hører om ÆBLET, og bagefter er der hotwings fra Sumak.
ÆBLET er en dramatisk fortælling med musik og dans om Biblens skabelsesberetninger og fortæller om skaberglæde, ensomhed og fællesskab. Sammen med ÆBLET møder vi Vorherre, hans Lille Hjælper & Musikmaskinen. Vi oplever Lyset. Sol, måne og stjerner. Himmelbuen, vandet, bjergene, træerne og blomsterne. Fisk og fugle. Dyrene på jorden. Adam og Eva. ÆBLET i sig selv er krumtappen, der driver den dramatiske handling fremad.
ÆBLET er skabt og fremføres af:
Musiker Tine K. Skou
Performer Fibbe Dahlslykke Sarbo
Danser Christina Dyekjær
HUSK! Tilmelding nedenfor senest fredagen før, hvis du vil spise med.
Gud & Pandekager
Først en kort gudstjeneste i kirken for hele familien, og bagefter er der så pandekager til alle, - og der er også søde dessertpandekager:-)
HUSK! Tilmelding nedenfor senest fredagen før.
Gud & Falafel
En kort gudstjeneste i kirken for hele familien (0-99 år). Bagefter er der falafler fra Sumak i Kvarterhuset på Motalavej til alle.
HUSK! Tilmelding nedenfor senest fredagen før.
Gud & Hotdog
Først holder vi en kort gudstjeneste for hele familien (0-99 år) i kirken, og bagefter er der så hotdogs til alle, så man slipper for at lave aftensmad. Så kom bare og tag familien med!
OBS! TILMELDING NEDENFOR! Senest fredagen før
Advents – og julekoncert med Rytmekoret
Rytmekoret fra Slagelse består af 52 sangere, der synger et bredt rytmisk repertoire. Det er både danske og udenlandske komponister - og kan være alt fra Circle of life fra Løvernes Konge, Easy on me af Adele, til Søg det igen af Lisa Nielsson og Love´s in need of love today af Stevie Wonder. Når det er jul, synger de selvsagt julenumre! Koret ledes af Lars Lienhøft Larsen, som har studeret korledelse på Musikvidenskabeligt Institut i København, og som siden 2011 undervist rytmiske amatørkor.