Allehelgen
Allehelgens søndag holder vi en mindegudstjeneste med plads til sorg og savn. Undervejs læses navnene op på dem, vi har mistet i det forgangne år, og kirkens kor vil synge
Detaljer
Allehelgen
Allehelgens søndag holder vi en mindegudstjeneste med plads til sorg og savn. Undervejs læses navnene op på dem, vi har mistet i det forgangne år, og kirkens kor vil synge et par stemningsfyldte sange, der passer til dagen.
Hvilke navne bliver læst op?
Vi nævner navnene på de sognebørn og evt. tidligere sognebørn, der er bisat/begravet af en af kirkens præster fra midt oktober sidste år til midt oktober i år. Indbydelser sendes til de pårørende, der anmeldte og stod for bisættelsen/begravelsen (dog kun til anmeldere, der er medlem af Folkekirken jf. GDPR).
Den gamle: Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.
Den nye (1992): Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
TROSBEKENDELSEN
Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den almægtige, himmelens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, ned-faret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.
Amen.
FORLØB
Klokkeringning Præludium (orgel) Indgangsbøn Salme Hilsen Bøn Læsning * Salme Læsning * Trosbekendelsen* Evt. Dåb ** Salme Evangelielæsning * Prædiken Kirkebøn Apostolske velsignelse * Salme Altergang* Nadversalme Bøn Aronitisk velsignelse * Salme Udgangsbøn Postludium (orgel)
* Menigheden rejser sig. ** Ved dåb udelades læsningen fra det nye testamente, og trosbekendelsen indgår i dåbsritualet.